Beskyttelse af whistleblowere mod repressalier

Artikel 21 i EU’s whistleblower-direktiv fastsætter foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere mod repressalier. I stk. 2 i artiklen fastsættes det, at personer, der indberetter oplysninger om overtrædelser eller offentliggør oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv anses ikke for at have overtrådt nogen begrænsning for videregivelse af oplysninger og pådrager sig ikke noget ansvar af enhver art i forbindelse med en sådan indberetning eller offentliggørelse, forudsat at de havde rimelig grund til at tro, at indberetningen eller offentliggørelsen af sådanne oplysninger var nødvendig for at afsløre en overtrædelse i henhold til dette direktiv. Stk. 4 og 7 i samme artikel indeholder den samme betingelse om nødvendig rapportering eller offentliggørelse.

Det er yderst vigtige beskyttelsesforanstaltninger for de indberettende personer, som er blevet yderligere betinget i direktivets endelige tekst. For at en rapporterende person kan benytte sig af disse beskyttelsesforanstaltninger, er det derfor ikke tilstrækkeligt at rapportere oplysninger om overtrædelsen i overensstemmelse med betingelserne i direktivets artikel 6. Desuden skal den indberettende person med en vis grad af sikkerhed kunne bevise, at det er nødvendigt at indberette eller offentliggøre oplysningerne for at afsløre bruddet. 

De indberettende personer skal derfor skelne mellem oplysninger om overtrædelser, som er nødvendige for at afsløre overtrædelserne, og oplysninger, som ikke er nødvendige for at afsløre overtrædelserne. Endnu en gang er forskellen alt andet end ubetydelig. Hvis en indberetter indberetter oplysninger om et brud, som var relevante og nyttige, men ikke nødvendige, kan han eller hun pådrage sig ansvar for at videregive sådanne oplysninger.

I den foregående blog blev det fremført, at direktivet tilsyneladende opdeler personer, der indberetter i god tro, i grupper med “mere” og “mindre” god tro. Sidstnævnte er udelukket fra beskyttelsesforanstaltningerne. Men selv for de “mere” godtroende indberettere er beskyttelsesforanstaltningerne alt andet end selvfølgelige i henhold til direktivet. EU’s whistleblowinglovgivning fastsætter en yderligere betingelse for beskyttelse af whistleblowere mod repressalier, som vedrører de oplysninger, som indberettes eller offentliggøres af en indberetter. Denne betingelse var ikke med i forslagene til direktivet og har tilsyneladende fundet en måde at snige sig ind i den endelige tekst, som blev vedtaget.

I henhold til definitionen i direktivets artikel 5, stk. 2, forstås ved oplysninger om overtrædelser oplysninger om faktiske eller potentielle overtrædelser, som er sket eller med stor sandsynlighed vil ske. Det er imidlertid ikke nok i henhold til direktivet at rapportere eller offentliggøre sådanne oplysninger i “mere” god tro. Rapportering eller offentliggørelse af sådanne oplysninger skal være nødvendig for at afsløre bruddet.

Betingelsen om, at det er nødvendigt at indberette eller offentliggøre oplysninger i henhold til artikel 21, hæver desuden den allerede meget høje barriere for, at indberettende personer kan benytte sig af beskyttelsesforanstaltningerne. Medlemsstaterne kan dog stadig vælge en mere effektiv beskyttelse mod repressalier og indføre betingelser for beskyttelsesforanstaltningerne, der er mere gunstige for de indberettende personer end dem, der er fastsat i direktivet.

Har du flere spørgsmål om beskyttelse af whistleblowere? Kontakt os for at høre mere om vores gratis whistleblowing-løsning til virksomheder med mindre end 250 ansatte. Betaler du allerede for din whistleblower-platform? Vi kan hjælpe dig med at skifte!